Vojens Høtte - altid i uge 34
Den lokale byfest har fået ny hjemmeside.
Her kan man finde alle de nødvendige oplysninger om dette års program, link til køb af billetter osv.
Høtten begynder med det folkelige optog torsdag aften (24. august fra 18.30), og Høtteudvalget holder heldigvis fast i princippet om, at festen skal favne bredt, så ud over "tivoli, musik og bajere" er der også mere stille aktiviteter som banko og fællessang fra Højskolesangbogen.
Lørdag formiddag er der aktiviteter i Rådhuscentret.
På hjemmesiden kan man også finde den interessante forhistorie om byfesten.
|